Søgeresultater

Naturparken Pilancones befinder sig midt på Gran Canaria og blev fredet i 1987 med henblik på bevaring af dette særligt følsomme økologiske område. En del af området, som er øens ældste landskab med materialer, der er over 12 millioner år gamle, er bjergene Ayagaures og Pilancones. Området grænser op til naturparken El Nublo og Fatagas fredede landskab. Grundet dets egenskaber spiller området en vigtig rolle i beskyttelsen af terrænet og gendannelsen af grundvandet. Her findes flere sydgående kløfter af stor geomorfologisk interesse og landskabsmæssig skønhed. Allerøverst findes en fyrreskov med særdeles gode forhold for fuglene, og denne del af området er derfor blevet udnævnt til særligt beskyttet område for fugle.

Naturparken Las Nieves udgøres af bjergene Los Sauces og Las Nieves, som ligger i den nordlige del af øen og omfatter tre kommuner: San Andrés y Sauces, Santa Cruz de La Palma og Puntallana. Den fortsatte erosion over længere tid har formet et utilgængeligt landskab domineret af dybe kløfter som El Barranco del Agua, El Barranco de San Juan, El Barranco de la Fuente og El Barranco de Nogales. Det er værd at nævne de mange naturlige kildevæld, hvoraf et af de vigtigste og mest kendte er Marcos y Cordero. Områdets vegetation udgøres af tætte krat i de højeste egne fulgt af fyrreskov. Længere nede vokser en af De Kanariske Øers fineste laurbærskove.

Dette fredede område har siden 1987 udgjort naturreservatet Inagua. Reservatet er en del af naturparken El Nublo og omfatter kommunerne Tejeda, Mogán og San Nicolás de Tolentino. Bjergene Inagua, Ojeda og Pajonales huser en af Gran Canarias bedst bevarede fyrreskove. Fra reservatet udgår desuden flere vigtige kløfter, som El Barranco del Mulato og El Barranco de Mogán, som har en vigtig rolle i gendannelsen af grundvandet og terrænets bevaring. Området er desuden med sit helt enestående landskab af stor videnskabelig, geologisk og geomorfologisk interesse.

Dette reservat er et af de sidste områder med laurbærskov på Gran Canaria, en skov med træer fra tertiærtiden, magiske vandrestier og frodig vegetation. Det er desuden et fredet naturområde. Besøgscentret, der befinder sig ved indgangen til El Barranco de los Tilos, råder over information vedrørende områdets træarter og fauna.

La ruta conduce desde el casco de Santa Lucía, por el Llano de la Piedra, hasta el cementerio, donde baja hasta asomarse al barrio de la Sorrueda con vistas a la presa del mismo nombre, lo atraviesa y llega por carretera a la Fortaleza Grande. En este lugar, escenario del último episodio de la larga resistencia de los isleños a las huestes castellanas a finales del siglo XV, tras subir a la formación rocosa, se atraviesa una cueva para alcanzar el otro lado de la montaña. A continuación se bordea otro pico conocido como Fortaleza Chica y, por un sendero paralelo a la carretera general, se vuelve a los Llanos de la Piedra y al casco antiguo. Esta ruta es especialmente significativa por la importancia arqueológica de la zona, además de la rica flora autóctona y las impresionantes vistas sobre toda la caldera de Tirajana y el cauce del barranco.