Søgeresultater

1772 Resultater for
Categoría
Stier
Titular

Monte del Agua

Denne behagelige rute går igennem kommunerne El Tanque, Los Silos og Buenavista del Norte på Nordtenerife. Den udgøres næsten udelukkende af skovveje og forbinder landdistrikterne Erjos og Las Portelas. Vandreruten går igennem Monte del Agua y Pasos, en stor skov med grønne bakker, laurbær og fayal-brezal. Under turen kan man studere 2 slags duer hjemmehørende på De Kanariske Øer, rabiche (laurbærduen) og turqué (kanarisk langtået due). Der findes også interessante eksempler på traditionel arkitektur med huse med tegltag og stenmure.

Categoría
Stier
Titular

Las Vegas

Landruten på Sydtenerife går igennem landsbyen Las Vegas og giver mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med det helt særlige ved den traditionelle kanariske arkitektur. Turen omfatter også besøg til vandkilderne og til de tunneler, der fører vand op i højderne på øens sydlige del. Dette naturlandskab har områder med kanarisk fyr, oprindelig undervegetation med arter som soløje og gyvel, samt plantebevoksninger med tabaiba, verode og tajinaste, der er hjemmehørende på øen.

Categoría
Stier
Titular

Cruz del Carmen - Punta del Hidalgo

Stien, der forbinder Cruz del Carmen med Punta del Hidalgo, omfatter 3 meget forskellige strækninger pga. den vegetation, der findes rundt om Anaga Naturpark, der ligger på Nordtenerife. På den første del af ruten, imellem Cruz del Carmen og Las Carboneras, hersker laurbærskoven, som derefter giver plads til små landbrugsarealer, indtil man kommer til området omkring Chinamada. Den sidste trekking-strækning går ned mod havets overflade. Her er vegetationen præget af buske ved Punta del Hidalgo.

Categoría
Stier
Titular

Caldera Blanca

Caldera Blanca-ruten går ind i det indre af øen Lanzarote, igennem et område med masser af vulkansk malpaís i form af lava, alt sammen resultat af de udbrud, der fandt sted i årene fra 1730 til 1736. Vulkanens 2 centrale elementer, Caldereta og Caldera Blanca, stammer fra 2 gamle vulkankegler, der blev dannet ved tidligere udbrud. Caldera Blanca er et af de højeste punkter i vulkankæderne midt på øen.

Categoría
Stier
Titular

Camino de los Gracioseros

Denne trekking-rute går langs den vej, som beboerne på La Graciosa brugte for at komme til og fra Lanzarote. Ruten er 4,5 km lang og karakteriseres som middelsvær til svær, alt efter om det gælder nedstigning eller opstigning. Den går langs de stejle Famara-klipper mod nord, mens man kan se La Graciosa på den anden side af Río-strædet. Stien hen over vulkanske klipper har strækninger, der kan være glatte, og slutter i nul meters højde ved havoverfladen. Efter endt tur venter Ríos blå vand, hvor man kan tage et velfortjent bad.

Categoría
Stier
Titular

Los Ajaches

Los Ajaches ligger i det sydøstlige område af Lanzarote og er en stor vulkansk formation, der fylder hele den sydlige del af øen, med et massiv i læsiden og stenede sletter på vindsiden. Dette område ligger i Yaiza kommune og er en vigtig arkæologisk kulturarv med grotter, graveringer og spor efter gamle græsningsområder Dette område, øens ældste, er stadigvæk udsat for stærk nedbrydning pga. erosionen, som i løbet af de sidste 10 millioner år har givet form til de slugter, der skærer igennem denne naturvej.

Categoría
Stier
Titular

Camino de la Faya

Vejen til La Faya ligger i det østlige område af øen La Palma og giver mulighed for at nyde en panoramisk vandrerute, der forbinder fyrreskovene med kysten. Selv om man kan gøre hele turen, er det også muligt at kombinere ruten med lokale stier, der går gennem centrale dele af øen. Denne trekking-rute er 14 km lang og går fra 1.530 m, hvor den er højest, til nul meter ved havoverfladen. På turen er seværdighederne de forskellige økosystemer, og referencepunktet for turens slutning er havet.

Categoría
Stier
Titular

Cubo de la Galga

Cubo de la Galga ligger på nordøstsiden af øen La Palma og kan gøres i 2 dele: En rundtur igennem et mere farverigt område med laurbærskov og en længere rute, hvor stien når frem til bjerget La Galga med udsigtspunktet San Bartolomé, hvorefter der gås videre til Puntallana eller San Andrés y Sauces.

Categoría
Stier
Titular

Caldera de Taburiente

Nationalparken Caldera de Taburiente, der er beliggende i hjertet af La Palma, tilbyder forskellige muligheder for trekkingentusiaster. Udover udflugten med indgang til parken via udsigtspunktet Mirador de Los Brecitos og udgang via kløften Las Angustias, så er der også andre ruter i nærheden, bl.a. Pino de la Virgen, det rekreative område Cumbrecita, og det er også muligt at bestige højdepunktet Bejenado, hvorfra man kan nyde en unik panoramaudsigt over den indvendige del af La Caldera. For dem, der ikke ønsker at gå hele turen, er der mulighed for at besøge parken fra udsigtspunktet Mirador de la Cumbrecita, hvortil der er adgang via bil, ligesom man kan komme ind og ud via Barranco de las Angustias-kløften.

Categoría
Stier
Titular

Nacientes de Marcos y Cordero

Vandreturen foregår i det nordlige område på øen La Palma og går parallelt med den kanal, der opsamler vand fra kilderne, og går videre til den store caldera i Marcos y Cordero. Den går hen over disse slugter og løber derefter ud i Agua-kløften. Landskabet på turen er fyldt med kanariske fyrretræer og oprindelig vegetation og giver også mulighed for at nyde forskellige store lodrette vægge, der er typiske for øens nordside.