Søgeresultater

1616 Resultater for
Categoría
Naturområder
Titular

Islote de Lobos

Tager en endagstur til den lille ø Lobos, er man sikker på at opleve en styrkende stilhed, krystalklart vand og smukke vulkanlandskaber. Denne lille ø, som er opkaldt efter de sælhunde eller munkesæler, som indtil for nyligt levede ved dens kyster, måler knap 4,5 kvadratkilometer og en højde på 127 meter ... og her er overhovedet ingen landeveje. Den ligger kun 15 minutter med båd fra nordspidsen af Fuerteventura, og på grund af øens meget store landskabs- og naturværdier, er den udnævnt som naturpark.

Categoría
Naturområder
Titular

Caldera de Taburiente Nationalpark

Denne lavning med en diameter på otte kilometer og op til halvanden meter dyb og dækket af tæt kanarisk fyrreskov og gennempløjet af dybe kløfter, er et storslået syn, som ikke kommer helt til sin ret på fotos, det skal opleves. Caldera de Taburiente Nationalpark, som ligger midt på øen La Palma, er en turistattraktion på den såkaldte "smukke ø", der er udnævnt til biosfærereservat af Unesco. Her er naturen et værdifuldt skatkammer af geologisk og biologisk diversitet.

Categoría
Naturområder
Titular

Nublo Naturpark

Nublo Naturpark er det største naturområde på øen Gran Canaria og har blandt sine mange naturværdier og kulturelle værdier symbolet på øen, den vulkanske klippe, Nublo. Parken strækker sig over 26.000 hektar af den vestlige del af Gran Canaria, hvor der er 30 små byer, og området er unævnt til biosfærereservat under Unesco. Parkens enorme naturrigdom, som indeholder kølige skove med kanariske fyrretræer på bjergtoppene og vildnis af lokale ørkenplanter for enden af øens kløfter.

Categoría
Udsigtspunkter
Titular

Udsigtspunktet Roque de los Muchachos

Udsigtspunktet Roque de los Muchachos ligger på toppen af øen La Palma, og er et af de steder i verden, hvor himlen er bedst egnet til astronomiske observationer. Ved foden af udsigtspunktet er der en storslået udsigt til en gigantisk og 1500 meter dyb caldera dækket af træer og til vulkanske klipper i fantasifulde former, og stedet er udnævnt som naturpark. Når man besøger La Palma, er et besøg her et must. Hvis man lider af svimmelhed, anbefales det at tage forholdsregler så man kan klare det storslåede, visuelle show.

Categoría
Museer og seværdigheder
Titular

Cueva del Viento (Vindens Hule)

Det største vulkanske rør i den Europæiske Union findes på Tenerife. Det er Vindens hule... og man kan besøge den! At dykke ned i Jordens indre, som om man var midt i en historie af Jules Verne, er en meget stor oplevelse. Hulen består af en labyrint af underjordiske passager i tre niveauer, hvor man kan beundre den geomorfologiske skønhed. Dens længde på 18 km gør den til et af de største vulkanske rør i verden i følge huleforskere.

Kultur

En shoppedag

Mange rejsende kommer til De Kanariske Øer på grund af strandene, verdens bedste klima eller de imponerende landskaber. Og når de så er her, opdager de, at øerne også er et af de bedste steder i Europa at shoppe.

Categoría
Museer og seværdigheder
Titular

Casa del Vino y la Miel(Vin- og Honninghuset)

Casa del Vino y la Miel (Vin- og Honninghuset) ligger i El Sauzal, i det nordlige Tenerife, i en typisk kanarisk hacienda, der er over 300 år gammel. Det er et obligatorisk stop for enhver turist med interesse for gastronomi, da man, udover at lære om vin- og honningfremstilling på Tenerife, kan smage forskellige lokale retter og produkter i de enestående omgivelser, både i restauranten og i baren. De mindste kan have det sjovt på legepladsen, der er indrettet specielt til dem.

Categoría
Museer og seværdigheder
Titular

Palmetum i Santa Cruz

Blidt bølgende landskaber og bakker mellem vandfald, søer og klipper, omgivet af udsigtspunkter, som vender mod havet, fylder det kunstige bjerg med naturlig vegetation. Det er Palmetum, en elegant jungle og fuld af udsøgte hjørner, som udover at være det største grønne område i Santa Cruz på Tenerife, er hjemstedfor den bedste samling af palmetræer i Europa. Beliggende i den østlige ende af øen, og 20 minutter til fods fra byen, er en tur rundt på de 12 hektar som at dykke ned i en hemmelig have, fuldstændig væk fra byens travlhed.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

Las Salinas de Agaete

Det der mest af alt ligner en middelalderfæstning, selv om stedet er fuld af havvand, finder man på De Kanariske Øer i Las Salinas de Agaete på Gran Canaria. 3 fremragende naturlige pools, der ligger beskyttet mod det åbne hav, ligner et slot pga. de enestående betondragere, der fungerer som et brystværn, der afbøder bølgernes slag yderligere. Disse bassiner, der er forbundet af vulkanske rør, har alt at byde på, så hele familien kan nyde afslappende badning med en fantastisk udsigt til den nordvestlige klippekyst.

Categoría
Naturområder
Titular

Skoven Los Tilos

Los Tilos-skoven er et sandt bombardement af biodiversitet og grønne nuancer, som fascinerer ved første blik. En rolig og harmløs jungle fuld af mos, stilhed og en frisk duft af løvværk. Los Tilos (eller Los Tiles, som er det officielle navn) er en af de få laurbærskove, der findes i verden, en urskov med tæt løv og træer med brede blade af den type, der var masser af på kloden for millioner af år siden. Af samme grund blev Los Tilos-skoven erklæret biosfærereservat af UNESCO i 2002, og denne beskyttelse omfatter i dag hele øen La Palma.