Søgeresultater

1616 Resultater for
Categoría
Stjerneobservation
Titular

Stjernekigning fra Mirador de Masca

I det nordvestlige hjørne af øen Tenerife, på en klippetop i Santiago del Teide kommune, byder dette store udsigtspunkt på et fremragende område midt blandt slugter til at betragte himlen over De Kanariske Øer. Denne naturlige balkon med stejl adgang ad landevejen med ikke så meget parkeringsplads ligger i 1.000 meters højde. Eftersom der ikke er bebyggelse eller områder med faciliteter i nærheden, anbefales det at iføre sig passende tøj og sko samt medbringe mad og drikkevarer.

Categoría
Stjerneobservation
Titular

Montaña de San Bartolo

Bjerget San Bartolo ligger på La Palmas østside, 439 m over havet, og har et naturligt udsigtspunkt, hvorfra man kan betragte himlen. Der er gode adgangsforhold i bil igennem Puntallana kommune, indtil man når frem til kapellet San Bartolo, hvorefter man kører op ad en kort stigning. Der er masser af parkeringsmuligheder, og udsigtspunktet er forsynet med info-tavler, to stjernekort og en skulptur over den lokale historie om El Salto del Enamorado (Den forelskedes spring). Der er restauranter i nærheden, hvor man kan spise typiske retter og smage traditionel konfekture fra La Palma.

Jul i solen

Noget, der overrasker besøgende på De Kanariske Øer i julen, er det varme klima med meget milde temperaturer og næsten ingen regn.

Categoría
Stjerneobservation
Titular

Stjernekigning i fritidsområdet Las Nieves

Midt på øen La Gomera, i området inden man når til det fredede område med Garajonay Nationalpark, byder fritidsområdet Las Nieves på en god placering til at se himlen over De Kanariske Øer i 1.250 meters højde over havet. Området, der er nemt at komme til i bil, og som ligger blot 20 km fra øens hovedby, San Sebastián, er et udkigssted med klar himmel, der giver mulighed for mange timers nyttig stjernekigning om året. Der er gode parkeringsforholds.

Categoría
Stjerneobservation
Titular

Stjernekigning i Llanos del Jable

Længst oppe på El Paso, 1.200 m over havets overflade, byder udsigtspunktet om dagen på en fantastisk udsigt over Aridane-dalen med først og fremmest den gamle vulkan Montaña Quemada. Dette område på La Palma - øen, der kendes som Starlight-reservatet pga. himlens gode egenskaber - er om natten en utrolig, naturlig balkon til at se enestående panoramaer på himlen. Udsigtspunktet har en info-tavle og gode parkeringsforhold, selv om der ikke er toiletter i nærheden. Det anbefales at være varmt klædt på.

Categoría
Stjerneobservation
Titular

Stjernekigning på Alto de Garajonay

Alto de Garajonay, der ligger midt på øen La Gomera, er et naturligt udkigspunkt for observation af himlen. Det er nemt at komme til i bil og har et lille parkeringsareal. Fra toppen kan man på klare dage se den vestlige øgruppe af De Kanariske Øer. Dette sted, der ligger i 1.487 meters højde, har en af de bedste placeringer for observation af firmamentet fra La Gomera pga. den privilegerede beliggenhed og den meget ringe lysforurening.

Categoría
Stjerneobservation
Titular

Stjernekigning fra Orchilla Fyrtårn

Orchilla Fyrtårn, der ligger mod vest på øen El Hierro, er nem at komme til i bil og har en naturlig placering for at betragte himlen lige ved det rolige Atlanterhav og på et sted, hvor der er ringe lysforurening. Ud over den store astronomiske betydning er turen også umagen værd ud fra et historisk synspunkt: I det 17. århundrede valgtes dette sted som referencepunkt for at fastsætte nulmeridianen, indtil den blev genplaceret i den engelske by Greenwich i 1885.

Categoría
Stjerneobservation
Titular

Stjernekigning på bjerget Guajara

Bjerget Guajara ligger i Teide Nationalpark, på øen Tenerife. Den er med sine 2.718 m det højeste punkt i parken og den tredjestørste bjergtop på Tenerife. Det er let at komme til bjergets fod i bil, men stigningen op til toppen af Guajara kræver flere kræfter. Det anbefales at være iført passende tøj og sko samt medbringe mad og drikkevarer. Der er ingen faciliteter i nærheden, eftersom Parador de Turismo ligger 5 km væk, og der er 14 km til El Portillo.

Categoría
Turistlokaliteter
Titular

Playa Blanca

Den afslappede og rolige atmosfære på Playa Blanca i den sydlige del af Lanzarote gør dette område til det perfekte sted til afslapning. At solbade eller gå en rolig gåtur på strandpromenaden ved solnedgang er perfekte muligheder for at få ny energi. Dette sted ikke langt fra nationalparken Timanfaya og strandene i Papagayo har en marina, hvorfra man kan tage en båd til øen Fuerteventura.

Categoría
Turistlokaliteter
Titular

Puerto Naos

Turistbyen Puerto Naos på La Palmas kyst byder på tre forskellige måder, hvorpå man kan nyde ferien. Den første består i at slappe af ved havet omgivet af bananplantager, hvis det er ro, man er på udkig efter. Ud over stranden i selve Puerto Naos er der andre bugter i nærheden, som man kan udforske, når man har fået fornyet energi fra de lækre blæksprutter, der tilberedes i området. Dette hyggelige og maleriske sted ligger langt væk fra masseturismen, eftersom det primært er en sommerferiedestination.