Søgeresultater

1778 Resultater for
Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

La Fajana

På De Kanariske Øer er der mange meget smukke naturlige pools med faciliteter, men der er ikke ret mange, der giver mulighed for i løbet af få sekunder at kaste sig i et bassin og derefter i andet og til sidst i et tredje. Et af de bedste anlæg af denne slags finder man i Barlovento på det nordøstlige La Palma, og det hedder La Fajana. Gangbroerne, der omgiver dette velholdte kompleks med 3 bassiner, som er beskyttede imod stærke bølger, giver bevægelsesfrihed, så man kan nyde at bade i krystalklart, roligt vand.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

Charco de San Lorenzo

Nordsiden af Gran Canaria er spækket med mange pools og bassiner, men hvis man kommer forbi San Lorenzo-poolen i Moya, bliver man helt sikker nødt til at gøre holdt. 2 store, udstrakte naturlige pools rigget til ved menneskelig mellemkomst indbyder til fornøjelig badning i havet uden risiko for store bølger. Dette sted bliver desuden med de gode faciliteter, restauranterne og motorvejen i umiddelbar nærhed til et næsten obligatorisk stop, hvortil kommer, at der her findes et område med sand, hvilket ikke er særlig almindeligt på denne egn.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

Charco del Viento

Hvis man bryder sig om lava overskyllet af havet og naturlige pools, så finder man her 4 af slagsen. El charco del Viento er det mest søgte badested i La Guancha og et af de fornemste bassiner med den bedste adgang på hele Nordtenerife. Selv om Atlanterhavet undertiden viser sine enorme kræfter her, giver denne utroligt smukke enklave med stærke farvekontraster mulighed for at bade i ro og fred i de forskellige vige, hvor der findes områder med sand og andre steder med klipper, hvor man kan ligge og solbade.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

La Maceta

Hvis det man går efter på El Hierro er et sted at bade sammen med familien på en afslappet måde i et naturlandskab med komfortable områder, hvor man kan nyde solen, er der ikke noget at fortænke sig på. Poolen i La Maceta i El Golfo-dalen opfylder alle betingelserne, og kombinationen af sol, lava og hav giver ordet "nydelse" dets rette betydning. Bassinerne ligger på nordøen og har forskellig størrelse. De er beskyttet mod bølgerne og er blevet øens referencepunkt, når det gælder dette tilbud.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

Los Charcones de Lanzarote

Lanzarotes vulkanske natur har skabt unikke landskaber, og Los Charcones er et af de tydeligste eksempler. Disse naturlige havbassiner ligger i den sydlige del af øen, kun fem minutters kørsel fra Playa Blanca, og består af en række bassiner i forskellige størrelser, dybder og former. De imponerer med deres skønhed og deres naturlige samspil med kystlandskabet. Et sted, hvor vulkansk terræn og havet mødes og skaber en særlig og fotogen ramme.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

Charco Azul på La Palma

Charco Azul på La Palma er en anderledes, unik måde at nyde havet på. Dets ry voksede efter den fornyelse, der skete for ikke så lang tid siden, og som gjorde, at stedet blev tildelt en international pris i 2013 pga. af de nye faciliteter. Denne enklave i San Andrés y Sauces, en af de smukkeste kommuner på nordøen, er velegnet for hele familier, der gerne vil have hav og sol som en kontrast til det grønne i den nærliggende laurbærskov, der er en præhistorisk skov af stor værdi.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

Charco del Conde

Hvis man er barn og gerne vil finde et roligt badested på La Gomera, skal man vælge dette bassin. Uden mindste tvivl. I Valle Gran Rey, en af de smukkeste og mest kontrastrige afkroge på De Kanariske Øer, har såvel voksne som børn stor fornøjelse af denne naturlige pool. Det åbne hav lader en dejlig sø stå tilbage til alle aldre, men når vandet trækker sig delvist tilbage, får de mindste fortrinsret i et bassin, der rent faktisk næsten altid er beskyttet mod det åbne hav.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

El Caletón de Garachico

Atlanterhavet har tillokkende forgreninger og området El Caletón på Nordtenerife er det bedste bevis herfor. Denne enklave af ren lava, der ligger lige ved San Miguel Slot (det 16. århundrede), og hvor man finder den imponerende, berømte klippe, der er symbolet på det udbrud, der i 1706 udraderede Garachico, da havnen var øens vigtigste, kombinerer på smukkeste vis vigene med åben hav med de rolige bassiner, som hele familien kan nyde godt af, og som ligger få meter fra de mange faciliteter på avenuen.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

Charco de La Laja

Det intenst blå Atlanterhav bliver til en subtil farvepalet i det vigtigste badeområde i San Juan de la Rambla på Nordtenerife. Charco de La Laja virker imponerende, når man betragter den fra udsigtspunktet af samme navn, og man har bare lyst til at fotografere stedet gang på gang, komme hurtigst muligt ned ad trapperne for at kaste sig ud i det klare, stille vand, lige ved det vilde hav, som bremses af den vulkanske klippe, der beskytter denne perle.

Categoría
Naturlige svømmebassiner
Titular

Piscinas de Bajamar

Hvad enten der er høje bølger eller ej, så er et besøg i de naturlige pools i Bajamar på den nordøstlige del af Tenerife noget, der altid stimulerer sanserne. 2 store pools, et lille bassin til børnene, en strand med lyst sand beskyttet mod havets luner samt mange faciliteter få meter derfra gør næsten et besøg uundgåeligt, hvis man ønsker at lære de maritime attraktioner i La Laguna kommune at kende. Bykernen er anerkendt som verdenskulturarv pga. sin rige kulturarv.